Boeings jumbojet kan snart være et overstået kapitel

Boeing meldte onsdag ud, at selskabet overvejer at ende produktionen af model 747, der ellers har været i produktion de seneste fem årtier.

Det skriver The Wall Street Journal.

“Hvis vi ikke formår at få tilstrækkeligt med ordrer (…) er det sandsynligt, at vi beslutter at ende produktionen af 747,” melder Boeing ud i en skriftlig rapport.

 Selskabet har henover de seneste år oplevet faldende salgstal for model 747, der også er kendt som Boeings jumbojet.

Modellen har været gennemgående i Boeings produktion, og den er i alt blevet leveret mere end 1500 gange siden 1970. Nu varsler selskabet at producere maks seks styk 747’ere årligt startende fra september i år.

Efterspørgslen på 747 som fragtfly er faldet drastisk siden finanskrisen i 2008, da varer nu i stigende grad transporteres over havet. Som passagerfly vælges 747 fra til fordel for mindre modeller, hvilket Boeings rival Airbus også har måttet indse. Airbus sænker fra 2018 produktionen af den endnu større model A380.

Historikere ser model 747 som skelsættende for passagerindustrien. Det store antal sæder sænkede prisen på flybilletter betydeligt og gjorde, at langt flere fik råd til at rejse.

/ritzau/FINANS

  

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and