Hver fjerde har oplevet konflikter med naboen: »Ægteskabsrådgivning og konfliktmægling mellem naboer er faktisk ikke så forskelligt«

Vin i glassene, kød på altanens grill, gang i smøgerne og snakken – og masser af fri leg til ungerne nede i gården, til timerne bliver små.

Ren sommerhygge for dem, der sidder med ved bordet, men måske en voldsom gene for de naboer, der må nøjes med støjen, lugten og den afbrudte nattesøvn.

Nabokrige trives ikke mindst for åbne vinduer. Hver fjerde har inden for de seneste fem år oplevet at være i konflikt med deres nabo eller genbo, og i mere end halvdelen af tilfældene opstår krigen udendørs.

Ægteskabsrådgivning og konfliktmægling mellem naboer er faktisk ikke så forskelligt.

Anneliva Lemke, frivillig konfliktmægler og tidligere sognepræst

Det viser en undersøgelse, som A&A Analyse har begået blandt 1.262 danskere for Boligselskabernes Landsforening.

Nabomæglere sparer boligselskaber tid og penge

I boligselskabet fsb kommer nabobøvlet ikke som en overraskelse, og i samarbejde med en række andre boligselskaber – Vibo, Lejerbo og 3B – har selskabet etableret en særlig konfliktmægling.

Frivillige mæglere

»Vi har 15 frivillige konfliktmæglere for at øge kapaciteten og for at kunne rykke hurtigt ud, når det brænder på. Det her er jo ikke raketvidenskab, for det handler om at få løst knuden op så tidligt som muligt. Jo før vi kommer i gang, desto større chancer er der for at løse problemerne – og jo større er sandsynligheden for, at det ikke blusser op igen,« siger projektleder i fsb Anders Peo Fajers.

Der er ikke sammenlignelige undersøgelser om nabokonflikter, men hverken i Boligselskabernes Landsforening eller hos fsb er det fornemmelsen, at der er tale om en voldsom stigning. Dog ser Anders Peo Fajers en generel tendens til, at lunten er blevet kortere:

Fællesskab under pres

»Der er ikke længere samme følelse og forståelse over for fællesskabet. Individet vil have mere plads til sig selv,« siger han.

Konfliktzone for naboer: Flere end hver anden københavner har konflikter med naboen

Langt de fleste konflikter opstår på grund af støj – det kan være musik, larm eller højrøstet tale – og på andenpladsen over årsagerne til nabobrok kommer omgangstonen på trappen, i gården, eller hvor naboerne støder ind i hinanden – og støder sammen.

Lugtgener spiller også en rolle, og folks husdyr er tilsyneladende også en klar konfliktkilde.

De frivillige konfliktmæglere, som opererer i hovedstadsområdet, dækker ca. 50.000 lejemål, og de har været i gang siden den 1. april.

Anneliva Lemke, der har en fortid som sognepræst bl.a. på Djursland, er blandt de 15, som har meldt sig til tjansen.

»Som præst tilbød jeg brudepar fem samtaler, hvis der var problemer i forhold. Det virkede ofte, men jeg fandt ud af, at jeg nogle gange havde den moralske pegefinger lidt for løftet,« siger hun som motiv for, at hun som pensionist og nytilflyttet københavner gik i gang med en masteruddannelse i konfliktmægling på Københavns Universitet.

Gode råd Undgå nabokrig, når I deler og køber sammen

»Jeg kunne f.eks. finde på at sige til et par, som var godt oppe at toppes: ”I den ene hånd har I hævnen over hinanden, i den anden kærligheden til jeres børn. Nu skal I vælge en af hænderne”,« fortæller hun og erkender i samme sætning, at den tilgang var for moraliserende.

Ikke overdommer

»Jeg skal ikke komme ind som en moralsk overdommer, for mægling handler om, at partnerne lærer at se hinanden som mennesker. Ægteskabsrådgivning og konfliktmægling mellem naboer er faktisk ikke så forskelligt,« siger hun.

Ud over den teoretiske uddannelse i konflikthåndtering, som er et krav til de frivillige mæglere i nabokrige, er Anneliva Lemke og hendes kolleger blevet trænet konkret i nabokonflikter med hjælp fra bl.a. skuespillere.

»Det handler helt enkelt om at se både den beboer, som brokker sig, og den, det går ud over, som mennesker. At lytte og på den måde få dem til at se og forstå hinanden. Jeg kan godt sige, at det er en helt fantastisk oplevelse, når det sker,« siger Anneliva Lemke, som med egne ord »kan blive helt stor i hjertet« over sin frivillige gerning.

Ender med aftale

»Alle mennesker vil jo gerne ses og forstås. Bliver de det, vil de også meget gerne bidrage til en løsning, og når vi er der, kan folk pludselig godt finde ud af selv at foreslå, at de går i gården og ryger eller skruer ned for musikken,« siger hun.

Det konkrete projekt, der er støttet af Trygfonden, er endnu ikke evalueret.

»Men det er vores foreløbige oplevelse, at det virker. Vi bruger tre timer på mæglingen og ender med en aftale mellem parterne. Det virker ikke bare for de to, der er i konflikt, men også på omgivelserne. Når konflikten er ryddet væk, begynder folk pludselig at hilse på hinanden i opgangen igen,« siger Anders Peo Fajers.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and