Region Syddanmark kan køre ambulancer billigere end Bios

Selv om det for et år siden lignede en besparelse for Region Syddanmark at lade det private firma Bios stå for ambulanceberedskabet, vurderer regionen nu, at den selv kan gøre det endnu billligere.

»Det ser fornuftigt ud. Det ser ud til, at vi kan hente en ekstra besparelse, når det hele falder på plads,« siger Thies Mathiasen (DF), der som medlem af regionsrådets forretningsudvalg har fået en orientering forud for det ekstraordinære regionsrådsmøde tirsdag eftermiddag, hvor eneste punkt på dagsorden er overtagelse af ambulancedriften fra Bios.

Det sker på baggrund af en konkursbegæring, som Region Syddanmark indgav til Skifteretten mandag, fordi det private ambulancefirma ikke kunne tilbagebetale 31,5 mio. kr., som selskabet har fået udbetalt for meget ved årsskiftet fra regionen.

Presset Bios vil ikke love samarbejde om ambulancedrift

Helt konkret vurderer  Region Syddanmark at kunne drive ambulancer og sygetransport for 401 mio. kr om året, og det skal sættes i forhold til, at regionen hidtil har betalt Bios 490 mio. kr. årligt for den samme servcie.

Da Bios for knap et år siden overtog opgaven, var udgiften for skatteborgerne endnu større, for Bios lovede at spare  regionen for 52 mio. kr. årligt de første fem år og 79 mio. kr. om året i resten af den 10-årige kontraktperiode.

På den korte bane må politikerne dog se frem til ekstraudgifter i forbindelse med hjemtagningen af de blå blink.

»Der er en del her-og-nu-udgifter ved at etablere et offentligt selskab, og det vurderes til omkring 50 mio. kr. En del af pengene går til juridisk bistand, men vi håber, at skatteborgerne bliver holdt skadesløse, fordi regningen kan dækkes ind af den bod, som Bios står til at skulle betale Region Syddanmark,« siger Thies Mathiasen (DF).

Regionsrådsformand: Redderne får hvad BIOS skylder Finans

Juristerne i Region Syddanmark vurderer, at boden – som Bios skal betale, fordi selskabet ikke har kunnet leve op til kontrakten og fylde vagtplanen ud – ikke inddrages i konkursboet og dermed går tabt for regionen.

I regnestykket over de aktuelle udgifter indgår, at de ansatte reddere ved Bios skal have den betaling, de har til  gode. Flere reddere har kritiseret manglende overtidsbetaling i den seneste tid, og der er også ansatte, som har fået fjernet de optjente feriepenge.

»De penge er vi helt indstillet på, at regionen naturligvis skal finde,« siger Poul-Erik Svendsen (S), der er næstformand i regionsrådet.

You can skip to the end and leave a response. Pinging is currently not allowed.

Leave a Reply

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and